fortælling
For mig er timer brugt i naturen aldrig spildte. Om jeg sidder op af et træ, går mange kilometer eller venter stille i et skjul, kommer jeg altid hjem med et smil – og hver gang med lidt mere viden og endnu større fascination af naturen omkring mig.
Fotografiet er min måde at kombinere min interesse for natur og dyreliv med glæden ved at forevige de øjeblikke, jeg møder undervejs. Det kan være et flygtigt møde med et dyr, et særligt lys over landskabet eller de små detaljer, man let går forbi.
Med denne hjemmeside vil jeg dele nogle af de oplevelser og indtryk, naturen giver mig – og de billeder, jeg tager med hjem.
Jeg håber, du har lyst til at gå på opdagelse
Galleri
Fotoprint
Skulle du have lyst til at købe et af mine billeder, kan du følge linket herunder, hvor du kan se, hvilke jeg har udbudt til salg, samt mulige størrelser og papir.
størrelserne er udvalgt ud fra billedets proportioner.
Jeg har valgt WhiteWall til at printe billederne, for at sikre en ekstremt høj kvalitet, og jeg har udvalgt tre forskellige typer papir, som jeg synes bedst fremhæver billedernes æstetiske udtryk.
Du kan vælge mellem:
Hahnemühle Photo rag Baryta
hahnemühle photo rag
hahnemühle photo rag ultra smooth
Hahnemühle Photo Rag Baryta – 315 g/m²
Eksklusivt kunstpapir i 100 % bomuld med en blank, let struktureret overflade. Baryta-belægningen giver dybe sorte nuancer, stærke kontraster og flotte, intense farver med en elegant glans. Et godt valg til billeder, hvor detaljer, dybde og kontrast gerne må træde tydeligt frem.
Hahnemühle Photo Rag – 308 g/m²
Klassisk Fine Art-papir i 100 % bomuld med en meget mat og let struktureret overflade. Det giver billedet et roligt, naturligt og eksklusivt udtryk uden refleksioner og fungerer smukt til både farve- og sort-hvidfotografi.
Hahnemühle Photo Rag Ultra Smooth – 305 g/m²
Eksklusivt kunstpapir i 100 % bomuld med en meget glat, fløjlsagtig og mat overflade. Den diskrete struktur lader motivets fine detaljer og bløde overgange komme til deres ret og giver et elegant, roligt udtryk. Særligt flot til Fine Art og sort-hvidfotografi.